Okay, den her er lidt speciel:
I slutningen af 2019 spurgte min № 1 Dag 1’er om jeg ville gæste et track på hans kommende plade, Gøgeungen.
På dét tidspunkt havde jeg ikke lavet nyt musik i små ~6 år, og havde ingen officielle udgivelser, siden et par features i slutningen af nullerne (!).
Så selvfølgelig sagde jeg ja! 🤠
Mit vers tog en krig at skrive, men til sidst stod vi altså med det her track, produceret af DJ Noize (!) — og endda med Benjamin Koppel (#legende) på sax 🤯
hashtag blod på tanden
Hvad jeg ikke vidste, var, at netop dét her track skulle vise sig at blive starten på noget meget, meget større:
I februar 2020 inviterede Pede mig med i Store VEGA, for at spille vores nye track sammen på scenen — og hvem f**nden siger nej til dén mulighed??!
Vores nye track, kombineret med suset af at stå på scenen, i f***ing Store VEGA, endda!, gjorde, at noget begyndte at kilde indeni. Læg kedsomheden fra hele corona-nedlukningen oveni, og du har den perfekte storm: Jeg blev nødt til at lave ny musik igen!
Læs mere om dét, lige her:
Alle de her ting vidste jeg slet ikke, dengang. Men, når jeg tænker tilbage nu, fik netop dét her track prikket hul på bylden, og genoplivede min kærlighed til dansk rap. Alt hvad du ser på det her lille site i dag kan på mange måder føres tilbage til lige præcis den her sang 😍
For Kulturen™.
Lyt til ‘Lille Sky’
Lyrics
kigger stadig søgende — udover byen, mens
de sover dybt ind, er jeg over skyen igen
stadig rygende, flyvende, helt ude af syne
du kan ikke se mig, det er det, jeg mener
du er ikke ligesom mig, du er ikke i det her luftlag
hvis jeg kunne vise dig vejen, ville du sikkert stå af
for den her duft i mit bageri, er kun for de særlige
de underlige, mærkelige, der er værd at bide mærke i
det er derfor, jeg kan snakke med enhver
ham der er partner i Mærsk, og ham der pakker et jern
de ved allesammen jeg ikke bare praler; jeg er
for jeg har været, har gjort, har set, har sværget
så nu er jeg oppe på de her langsomme skyer
uden larm for mit øre, det er kun mig, som jeg hører
lader ikke andre forstyrre, når jeg vandrer på skyerne
og tankerne flyver til banken i 20’erne